KAY-serien

KAY-serien er en relancering af udvalgte designs fra Kay Bojesen sølvarkiv i andre og mere nutidige materialer. Serien er skabt som en videreførelse og en hyldest til Kay Bojesens mantra om, at godt design er noget, alle skal have ret til.
KAY-serien er derfor også navngivet efter designeren- og hjernen bag.

Originale skitser til NEST skålen

FRA SØLV TIL PORCELÆN

Kay Bojesen var oprindeligt sølvsmed og brugte de første mange år af sit arbejdsliv på at smede sølv. Dog var han en visionær herre og holdt altid et vågent øje med nye tendenser og trends. Han var funktionalist ind til benet og slet ikke afholdende fra at bringe sine skitser og idéer til live i andre materialer end sølv – for funktionalitetens og demokratiseringens skyld. Han mestrede dermed også sit håndværk i alt fra stål, tin og glas, til træ, bambus, melamin og porcelæn. 

SKABT I KAY BOJESENS ÅND

Frem for alt, ønskede Kay Bojesen, at hans designs ville få lov til at udvikle sig, følge med tiden og dermed forblive relevante. Det er med samme vision, at udvalgte designs, oprindeligt skabt i sølv og teaktræ, er blevet genintroduceret i håndlavet porcelæn. De oprindelige silhouetter har fået nyt liv i porcelæn, hvilket ikke blot har gjort  værkerne lettere tilgængelige, men også har tilføjet helt nye anvendelsesmuligheder.

Jordbærskålen i sølv er blevet til en ovnfast NEST skål til spisning og servering. Det aflange Fiskefad i teak hedder nu WING og findes i fire alsidige størrelser, som passer til det meste. Sølvbowle og  teak-underskål indgår smukt i hjemmet og på spisebordet som DROP og RIPPLE. Derudover er et lille saltkar i sølv blevet skaleret op og er nu en populær dyb tallerken, og et smukt sølvfad har lagt silhouet til de minimalistiske KAY tallerkener i Ø22 cm, Ø27 cm og Ø29 cm.

SHOP PRODUKTER FRA KAY-SERIEN