OM KAY BOJESEN (1886-1958)
Kay Bojesen betragtede sig selv som håndværker, og først og fremmest sølvsmed. Hans udgangspunkt for nye værker var, at de skulle formes til at fungere og holde. Det var vigtigt for ham, at de ting han skabte, kunne bidrage med noget, for han vidste, at brugsting fødes af behov, og ikke af æstetiske overvejelser. Selv mange år efter hans død, er Kay Bojesens designs stadig højt elskede og står i dag som ikoniske symboler på dansk design, der spreder glæde verden over.
Funktionalisten Kay Bojesen
Kay Bojesen blev udlært som sølvsmed af Georg Jensen selv i hans sølvsmedje i starten af 1900-tallet, hvor tiden var til skønvirke og sølv med hammerslået overflade. Det bærer Bojesens første arbejder også tydeligt præg af. Her møder organiske former, med referencer til naturen, kompliceret ornamentation og sofistikerede detaljer.
Kay Bojesens nysgerrige natur gjorde, at han var meget lydhør overfor andre strømninger. Efter endt læretid hos Georg Jensen, opsøgte han nye indtryk på sine ophold og rejser rundt i Europa. Da Kay Bojesen vendte tilbage til København i løbet af 1910’erne, var det som en stor fortaler for funktionalismen, hvilken kom til at kendetegne hans efterfølgende arbejde.
Kay Bojesen fortsatte med at arbejde i sølv, som var hans yndlingsmateriale. Materialets reflekterende egenskaber betog ham, og han mestrede at få sølvets rene, glatte overflade til at fremstå som udsmykning i sig selv. Denne tilgang til håndværket, har gjort, at hans designs, den dag i dag stadig er lige så relevante i udtryk og funktion, som da de blev skabt.
Kay Bojesen historisk tidslinje
Kay Bojesen etablerede sig, og skabte både familie og arbejdsliv i København, byen han selv var opvokset og udlært som sølvsmed i. Han var utrolig flittig, ambitiøs og dygtig til sit sølvhåndværk, og oplevede derfor også at blive anerkendt for sine funktionelle kreationer i løbet af sin egen tid.
I dag videreføres designarven af familien, som dykker ned i hans arkiv, og introducerer værker fra Kay Bojesens egen hånd i opdaterede materialer og størrelser.
1886
Kay er søn af Valborg Rønsholdt og forlægger Ernst Bojesen, medstifter af Det Nordiske Forlag (senere hen Forlaget Gyldendal), og bliver dermed det tredje barn i rækken af en søskendeflok på fire.
1903
1907
1910
1913
1913
1919
1920'erne
1922
1929
1931
1935
1938
1951
Kay Bojesen formgav aben med lange arme, der skulle bringe knagen ned i børnehøjde, og benene kunne bruges til at hænge tøj på. I løbet af den første måned blev der solgt intet mindre end 600 aber fra Bojesens egen butik og Den Permanente.
1951
1952
1953
1958
1991
2011
I dag dykker Sus Bojesen Rosenqvist fortsat ned i Kay Bojesens sølvarkiv, og bringer med jævne mellemrum nye Kay Bojesen designs til live i tidssvarende materialer og størrelser, uden at kompromittere Kay Bojesens originale design og tydelige særpræg.
Det ultimative bestik: Grand Prix
Med funktionen som udgangspunkt, gik Kay Bojesen i gang med at skabe den ultimative serie af bestik i sølv, ud fra den betragtning, at bestik er redskaber, som nødigt skal stjæle opmærksomheden ved bordet, men derimod yde en service, så bordets gæster kan fokusere på maden og måltidet. Det mundede ud i en række bestikdele i sølv, alle tilpasset hånden og munden, som derved opnåede de velkendte bløde og harmoniske former.
Kay Bojesens bestik vandt hurtigt stor anerkendelse, og blev også begavet med den velansete førstepris ‘Grand Prix’ på verdensudstillingen i Milano i 1951, som også endte med at give navn til bestikserien. Et par år senere præsenterede Kay Bojesen Grand Prix bestikket i mat stål, for igennem et mere prisvenligt materiale, at henvende sig til flere mennesker – og det lykkedes. I dag bliver Grand Prix bestikket flittigt brugt i mange danske hjem, og er også at finde i de danske ambassadeboliger verden over, hvilket betyder at Grand Prix bestikket dermed kan pryde sig med den sjældne titel: “Ambassadebestik”.
En mand med mange talenter
Kay Bojesen nytænkte konstant sit kunsthåndværk. Han brød med sin samtids normer og var en pioner indenfor det, som vi i dag kender som klassisk dansk design. Kay innoverede former, materialer og brugsgenstande, og skabte mere end 2000 forskellige designs i løbet af sit driftige arbejdsliv. Foruden sølv og stål, mestrede Kay Bojesen også bearbejdningen af materialer som bambus, melamin, porcelæn, tin, glas og naturligvis træ.
Allerede i 1920’erne skabte Kay Bojesen sit første stykke legetøj i træ, og siden hen vandt han gradvist større indpas på legetøjsmarkedet, med sine populære biler, toge, og ikke mindst dyr – heriblandt både heste og hunde, samt mere eksotiske dyr som flodheste, zebra og elefanter. Et af de mest velkendte dyr, aben, er sidenhen er blevet et kendt designikon verden over, blev skabt i 1951. Kay Bojesen var blevet spurgt, om han ville lave en knagerække til en udstilling med børnemøbler. De lange arme bringer knagen ned i børnehøjde, og de korte ben giver plads til hue og halstørklæde.
I de sidste år af sit liv, var Kay Bojesen at finde i baglokalet af sin butik og værksted i Bredgade 47 i København, gerne iklædt en hvid kittel og med sin kone, Erna, ved kasseapparatet til at betjene de mange kunder. Der blev langet et utal af Kay Bojesens forskellige værker over disken til både børn og voksne. Når man trådte ned i butikken, ankom man man til en hel særlig verden, bestående af eksklusivt sølvtøj og bestik, aber, gyngeheste, legetøj og gardere i træ, barnevogne i spanskrør og Finn Juhls skåle i teaktræ, drejet på Magne Monsen træskæreri ovre på den anden side af gaden.
Om virksomheden Kay Bojesen
Kay Bojesens yngste barnebarn, Sus Bojesen Rosenqvist har siden sine unge år haft en naturlig interesse for sin farfars håndværk og design. Som ung arbejdede Sus i sin farfars butik, og hjalp senere sin far, Otto Bojesen, med kvalitetskontrollen af Kay Bojesens trædyr og stål.
Efter Grand Prix bestikket blev taget af markedet i 2009, besluttede Sus Bojesen Rosenqvist sig for at vende tilbage til Kay Bojesens univers, efter også selv at have prøvet kræfter som sølvsmed og med uddannelse og arbejdsliv som fotograf.
I 2011 grundlagde Sus virksomheden Kay Bojesen ApS og relancerede sin farfars sølvværker og det ikoniske Grand Prix bestik i mat og blankt stål.
