GAVEIDÉ TIL BRUDEPARRET: KAGESÆT OG KAGEFAD
I dette sæt får du fire kagegafler og en kagespade.
Gaven, der vil gøre både brud og gom glade. Sættet fås i mat og blankpoleret stål.
Kagespaden var fast inventar til søndagste hos Kay og Erna Bojesen i deres lejlighed i Bellavista. Kagegaflen forener sirlighed med funktion uden at blive nipset. Her skal både ”skæres” og spiddes uden at sætte balancen over styr.
Tallerknen / kagefadet er den nyeste tilføjelse til vores porcelænsserie lavet med udgangspunkt i en sølvbakke designet af Kay Bojesen. Den egner sig lige godt som stor middagstallerken og kagefad. Tallerkenen er dyppet i en tyk, hvid glasur, har en fin, lille rullet kant, som går perfekt hånd i hånd med de allerede eksisterende porcelænsdele fra Kay Bojesen og det verdenskendte Grand Prix bestik.
Kagegaflerne måler 15 cm og kagespaden 22,5 cm.
Kagefadet har en diameter på 29 cm.