Shaker
999,00 kr. Original price was: 999,00 kr..499,00 kr.Current price is: 499,00 kr..
Shakeren fra Kay Bojesen er, med sin betagende, bløde silhuet, som forener funktionalitet og æstetik, barseriens naturlige midtpunkt. Den er det essentielle redskab til barvognen, og gør det til en fryd at blande drinks i hjemmet og i baren. Shakeren er nøje dimensioneret og befinder sig sikkert og behageligt i hånden.
Shakeren er designet af Kay Bojesen og kan rumme op til 90 cl. Låget kan rumme 4 cl.
Shaker fra Kay Bojesen
Kay Bojesens shaker fuldender oplevelsen og sørger for et udsøgt resultat når du skal mikse cocktails til dig selv og dine gæster. Udover at være et praktisk redskab, som fungerer godt i såvel den professionelle bar som i hjemmebaren, er den også en fryd for øjet udenfor ’cocktail hour’, hvor det formfuldendte design pryder på barvognen.
Klassisk design til baren fra Kay Bojesen
Shakerens særlige form blev skabt af Kay Bojesen i slutningen af 1930’erne, oprindeligt formgivet i sølv. Den afviger fra de traditionelle shaker-designs, og står frem som indbegrebet af hans innovative og legende tilgang til formgivningen.
Cocktailshakerens buttede silhuet er formet af bløde, organiske linjer, hvilket er kendetegnende for hele Kay Bojesens portefølje af værker, ligesom den øvrige del af barserien. Hans genkendelige minimalistiske linjer er indfanget i designet, som består af rene, blanke overflader uden dekorationer, hvilket sætter materialet i fokus. Det originale sølv er i dag udskiftet med blankt rustfrit stål, som besidder de samme spejlende kvaliteter og overordnende udtryk. På denne måde præsenteres shakeren nu i en opdateret udgave, med fuld respekt for det oprindelige udseende.
Flot og funktionel
Kay Bojesens shaker udmærker sig med sin elegante enkelthed, der trækker referencer til klassiske designs fra midten af forrige århundrede, samtidig med, at den formår at fremstå som yderst moderne og tidssvarende. Som en kamæleon, indretter den sig i ethvert selskab, hvor den, uanset barens dekor, komplementerer den resterende indretning, og alligevel formår at påtage sig opmærksomhed som festens midtpunkt.
Cocktailshakeren er lige dele elegant, som den er nyttig, hvor den nødvendige praktik er indhyllet i stilrene designløsninger. De velovervejede dimensioner dækker ikke blot over æstetiske løsning, men bunder i høj grad også i funktionalitet. Grundet dens begrænsede højde kan shakeren rystes sikkert i en enkelt hånd. Samtidig bidrager de fyldige former til en overraskende volumen på 90 cl., som gør det nemt at tilberede og servere cocktails til flere personer samtidig.
Manhattan shaker
Kay Bojesens shaker er mere specifikt den type shaker der kaldes ’Manhattan shaker’ eller ’Cobbler shaker’, som karakteriseres ved at den består af tre dele, fremfor de sædvanlige to. Ligesom enhver anden shaker, har Cobblershakeren en dyb base, hvori man fylder de ingredienser, der skal shakes, ned i. Dernæst er to låg, hvoraf det ene låg har en indbygget si, hvilket er kendetegnende for Cobblershakeren.
Praktisk tredelt shaker fra Kay Bojesen
Manhattan cocktailshakeren er et populært valg blandt nybegyndere og hjemmebartendere, fordi denne type shaker er nem at håndtere og samle, modsat Boston shakeren, som i nogle tilfælde kræver lidt mere erfaring for at undgå uheld. Den indbyggede si i Kay Bojesens Manhattanshaker bidrager til en øget brugervenlighed, da den gør det nemt at hælde den færdigmiksede drink op i glas og sørger for at isterningerne forbliver i shakeren når der serveres.
Samtidig henvender Manhattanshakeren fra Kay Bojesen sig også til de erfarne bartendere, som nyder at anvende kvalitetsprægede redskaber. Shakeren fra Kay Bojesen har en behagelig tyngde, og er, trods sin tilsyneladende lille størrelse, yderst rummelig med en kapacitet på op til 90 cl, og er dermed oplagt og effektiv til at shake flere drinks samtidig. Den er også nem at rengøre, da alle delene nemt kan skilles ad og vaskes op enkeltvist. Det polerede rustfri stål gør, at delene også kan rengøres i opvaskemaskinen.
Barudstyr til hjemmebaren
Den tredelte shaker fra Kay Bojesen er et klassisk og uundværligt redskab i hjemmets barskab, såvel som på den professionelle bar eller cafe. Den henvender sig til folk med alle mængder af erfaring, og er nem at anvende til at blande sin yndlingsdrink.
Sådan bruges Kay Bojesens Manhattan shaker
Kay Bojesens Cobblershaker gør det nemt for enhver at shake- og filtrere drinks når de serveres. Den anvendes ved først at tilføje alle din udvalgte drinksingredienserne til shakeren bund sammen med isterninger. Sørg for at alle tre dele er sat ordentligt sammen, så der sluttes tæt, når drinken skal rystes. Når man bruger en shaker bliver drinkens ingredienser mikset på en måde, hvor smagende infiltrerer sig mere effektivt med hinanden, sammenlignet med hvis de blot omrøres.
Når du omryster din cocktail med is, bliver drinken nedkølet med det samme, og en hel del hurtigere end hvis de forskellige væsker blot hældes i et glas med is. Derfor kan shakeren også anvendes til hurtigt at nedkøle spiritus til din sjus, som du kan mikse ved hjælp af en cocktailmixer, eller ikke-alkoholiske drikkevarer til en lækker mocktail. Når shakeren rystes skabes der et undertryk på grund af temperaturskiftet, hvilken kan gøre det svært at adskille delene. Det er normalt for denne type shaker, hvor alle tre dele er lavet af samme metal, som reagerer ens overfor kulden. Det kan afhjælpes med varme.
Bartilbehør til en flot servering
Når cocktailen er klar til at blive serveret, afmonteres det øverste låg og cocktailen skænkes i et smukt glas, hvor den færdige drink kan pyntes. Her kan cocktailskeen med fordel bruges til elegant at placere et par enkelte kaffebønner på toppen af en flot espresso martini. Eller den modsatte skarpe ende af cocktailskeen kan anvendes til at spidde en skive lime, eller en rulle agurk til din gin & tonic eller en appelsin- eller citron skal på toppen af en frisk sour.
Gaven til barvognen
Cocktailshakeren fra Kay Bojesen er den ideelle gave til enhver barvogn, hvad end den ejes af en cocktail-connaisseur, som fortjener at få opgraderet hjemmebaren med et eksklusivt og smukt produkt, som også er yderst funktionelt. Eller skal gives til den kvalitetsbevidste person, som vil værdsætte at eje en stilren shaker, som kan assistere når man skal forkæle sig selv eller sine gæster med en lækker smagsoplevelse. Kay Bojesens shaker er et hit blandt alle, der nyder solidt håndværk og klassisk dansk design.
Du kunne også være interesseret i...
-
Glas 20 cl
375,00 kr. – 2.250,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Relaterede varer
-
Serveringssæt i poleret stål
1.230,00 kr.Original price was: 1.230,00 kr..800,00 kr.Current price is: 800,00 kr..