FREMGANGSMÅDE
KRABBEKLØER MED SUPPE
Vask og skrub krabbekløerne grundigt i koldt vand. Læg dem i en forvarmet gryde og tilsæt hvidvin. Skær gulerødder og porrer i grove stykker. Når hvidvinen er halvt fordampet, tilføres gulerødder, porrer, hel peber, salt og dildstilke. Dæk til med vand og kog i 8-10 minutter. Sluk så for blusset og lad kløerne trække i lagen i cirka 20 minutter. Inden servering skal kløerne bankes let åbne. Brug en skaldyrshammer eller bagsiden af en kniv, men pas på, at skallen ikke går i for mange stykker. Server krabbekløerne i en dyb tallerken sammen med den suppe, de er kogt i. Pynt med frisk dild og spiselige blomsterblade.
HJEMMERØRT DILD MAYONNAISE
Separer æggehviden fra dine æg og hæld blommerne i en skål. Tilsæt citronsaft og lidt salt. Pisk olien langsomt i med et piskeris. Når mayonnaisen har opnået den rette konsistens, smages den til med friskhakket dild, salt og friskkværnet peber. Server sammen med nogle skiver friskbagt brød.
ÆBLE GARNITURE
Hak æblet til små, fine tern. Tilsæt æbleeddike og rør grundigt. Lad det trække i 15 minutter.
FRISKE ØSTERS
Åbn alle østers med en østerskniv og kasser den øverste flade. Tjek for urenheder, som kan være tilført under åbning, og undersøg friskheden af hver enkel østers ved hjælp af øjne og næse. De skal se delikate ud og dufte af frisk havvand. Anret østersene på et fad med is og server kolde med en skive citron til hver.
KAVIAR TIP:
Der findes flere typer stør kaviar, som de fleste kender som ‘russisk kaviar’. Er den god, vil den smage nødde- eller smøragtig. Er den mindre god, vil den have en kedelig, mudret bismag. Tal med din fiskehandler om, hvilken kaviar han vil anbefale og nyd den på en østers eller på et stykke brød.