Serveringssæt 4 dele

925 kr. 740 kr.

Kay Bojesen har samlet et unikt Grand Prix bestiksæt, bestående af den store serveringsske (23,5 cm), den lille salatske (18,5 cm), bouillon- og dressingskeen (15,5 cm) og den runde marmeladeske (13,5 cm).

Sammen udgør de et på samme tid smukt og praktisk sæt af serveringsskeer, alle designet af Kay Bojesen som en del af Grand Prix-serien. Sættet er tilgængeligt i både mat og poleret rustfrit stål.

925 kr. 740 kr.
925 kr. 740 kr.

Gratis levering over kr. 499

2-4 dages levering

Grand Prix serveringssæt i fire dele 

Kay Bojesen var en mester i formgivning, og tilmed flittig til at anvende sin kunnen. Han brugte sine evner til at skabe utallige funktionelle redskaber, heriblandt den anerkendte Grand Prix serie, bestående af bestikdele til enhver anledning.

Særligt Kay Bojesens skeer er bemærkelsesværdige, og udgør også den største del af sortimentet. Blandt Grand Prix skeerne findes værktøjer til enhver servering, til både store og små; hankeske og børneske, som gør sig godt i hænderne på de mindste. Frokost-, middags- og dessertske til de voksnes anretninger. Kaffe-, te- og latteske til drikkevarerne. Og ikke mindst et bredt udvalg af serveringsskeer, som egner sig til at servere al slags mad og tilbehør til måltidet.

Gavesæt til servering

Grand Prix serveringssættet med fire dele er det oplagte sæt serveringsbestik, som dækker de fleste behov for til servering af retter i dagligdagen. I dette sæt findes både serveringsskeer, som kan bruges separat eller i kombination med hinanden, samt skeer som kan anvendes til spisning. I gavesættet fås en række alsidige bestikdele, som beriger gavemodtageren med gode og flotte værktøjer.

Uanset om serveringssættet er en gave til hjemmet, hvor der i forvejen bliver dækket op med Grand Prix bestik eller ej, befinder Kay Bojesens unikke serveringsskeer sig godt på ethvert spisebord. Sættet kan med fordel gives til personen, som ønsker en bred smagsprøve på det ikoniske Grand Prix bestik, det kan være en foræring til den kvalitetsorienterede person, der fortjener en håndfuld funktionelle og praktiske redskaber til spisestuen, eller købes til Grand Prix-entusiasten, som ønsker at supplere op- eller udvide bestiksamlingen med nogle af de mest populære serveringsdele i serien.

Serveringsskeer fra Kay Bojesen

Serveringssættet med fire dele, består af fire af de mest populære serveringsskeer fra Kay Bojesen, udformet i hver sin størrelse og med hvert sit speciale. Dette gør, at de både kan bruges i kombination med hinanden eller helt separat. Fælles for dem, er det bløde formsprog, som går igen blandt alle de velformede bestikdele.

Serveringsske

Den største af de fire skeer i serveringssættet, er den store salatske på 23,5 centimeter. Denne indgår både i det store salatsæt sammen med en stor salatgaffel, og i serveringssættet sammen med en Grand Prix sauceske og -stegegaffel. Størrelsen på serveringsskeen kombineret med formen på laffet gør, at netop, at denne ske er kompetent til mange forskellige opgaver på spisebordet. Anvend den med fordel til at servere større portioner af ris, pasta eller grød fra gryde og fad, eller bring den med til bords og brug den til at servere kartofler og grøntsager på tallerkenen.

Lille salatske

Sættets næststørste ske er den lille salatske, som har samme silhuet som serveringsskeen, blot et nummer mindre. Den indgår ligeledes i et salatsæt sammen med den lille Grand Prix salatgaffel. Med en længde på 18,5 centimeter, er den lille serveringsske mere velegnet til at servere mindre portioner af flydende og faste toppings til maden, finthakkede salater og andet tilbehør til måltidet. Den lille salatske er god solo, men kan også bruges som en lille hjælper til den store salatske, eller i kombination med den runde marmeladeske, hvis der er behov for et fastere greb omkring det, der skal serveres.

Bouillon- og dressingske

Grand Prix bouillon- og dressingskeen er et godt eksempel på Kay Bojesens genialitet indenfor funktionel formgivning. Selvom den ved første øjekast ligner en sædvanlig serveringsske på 15,5 centimeter, adskiller den sig med sit asymmetriske laf, som tipper en anelse i venstre side. Denne elegante detalje bidrager til en forbedret hældefunktion, og gør den ideel til at servere dressing, sauce eller marinade. Samtidig egner den sig også godt til at spise suppe fra – dog primært for de højrehåndede, som vil kunne nyde suppen fra den asymmetriske side af skeen.

Marmeladeske

Den mindste af de fire serveringsskeer er den populære marmeladeske på 13,5 centimeter, som karakteriseres ved dens helt cirkulære hovede. Den fine ske er, som navnet indikerer, lavet til at servere tilbehør, der har tendens til at hænge ved skeen, så som marmelade. Skeen er nemlig designet med en stor overflade, som kan skovle en god mængde syltetøj op, og har et fladt hovede uden megen fordybning, hvilket gør, at syltetøjet også nemt glider af skeen igen. Udover at kunne bruges til at servere puré, dip, kompot og sauce, bruges marmeladeskeen også ofte som morgenmads- og dessertske.