KAYS JULEKALENDER 
KØB 4 BESTIKDELE – BETAL KUN FOR 3. Når du lægger 4 bestikdele i kurven får du automatisk den billigste gratis.

Vandglas 20 cl - 2-pack

Kay Bojesen ApS udvider sortimentet af service til spisebordet med lanceringen af vandglasset. Den nye tilføjelse er, udover at være frontløberen for en ny varekategori af drikkestel, også det første glasprodukt i Kay Bojesen ApS’ portefølje.

‘Vandglas’ 20 cl er snart tilgængelig som 2-pack på kaybojesen.dk.

Gratis levering over kr. 499

2-4 dages levering

Varenummer 310DK Kategorier ,

Ligesom alt øvrigt i varekataloget, har det formfuldendte vandglas afsæt i det omfangsrige sølvarkiv af værker, Kay Bojesen formgav i løbet af sit arbejdsliv. Formen tilhører oprindeligt et whiskybæger i sølv, drevet af Kay Bojesen i 1930’erne.

Udover, at det oprindelige sølvdesign introduceres i et nyt materiale, er formen også blevet skaleret op, for at imødekomme flere anvendelsesmuligheder og gøre produktet mere alsidigt og relevant i dagligdagen. Vandglasset forener æstetik med enestående funktionsevne i et udtryk, der på samme tid er sofistikeret og uhøjtideligt. Glasset kendetegnes ved dets organiske silhuet, som er formet efter behov og menneske.

Den bløde triangulære form tilpasser sig naturligt håndfladen og sikrer et behageligt greb om glasset, samtidig med, at den lette runding ved glassets kant giver en behagelig og funktionel drikkeoplevelse.

Kay Bojesens karakteristiske formsprog kommer tydeligt til udtryk ved glassets ukomplicerede kontur, der undlader overflødige detaljer. Derimod får funktionaliteten lov til at stå frem i al dens enkelthed, og derfor bliver glassets spejlinger og indhold det dekorative element. Glassets spinkle sider komplementeres af den mere robuste bund, som tilføjer en kontrasterende tyngde til glasset og skaber stabilitet.

“Det særlige ved vandglasset er måden modsætninger kombineres, på en raffineret og harmonisk måde, hvilket får glassets formgivning til at fremstå familiær og genkendelig, måske endda åbenlys for nogen – og dog alligevel som noget man ikke har set før”, fortæller Sus Bojesen Rosenqvist, CEO af Kay Bojesen ApS.

Fuldend borddækningen med vandglas

Vandglasset er det første glasprodukt fra Kay Bojesen ApS. Virksomheden har indtil nu hovedsageligt fremstillet varer i stål og porcelæn. Glasset er en naturlig forlængelse af Kay Bojesens udvalg til spisebordet, som tæller både det ikoniske Grand Prix bestik, tallerkener i porcelæn, samt dekorative vaser og skåle. Drikkeglasset tilfører borddækningen det endelige strejf af Kay Bojesens funktionalisme, samt stabler praktisk og smukt, når de ikke er i brug.